Nærværende notat begrænser sig til de væsentligste miljøpåvirkninger fra fødevarer, nemlig:
Andre belastninger, der bør nævnes, er:
Forbrugerne kan søge at påvirke de ovennævnte forhold ved at:
I det følgende gennemgås vores viden om hvorledes og i hvor høj grad de ovennævnte miljøpåvirkninger kan påvirkes gennem disse handlemuligheder.
Notatet undersøger, hvordan forbrugernes valg kan påvirke miljøbelastningen fra fødevarer. Forfatterne fremhæver energiforbrug og tilhørende emissioner, pesticidanvendelse samt påvirkning af vandmiljøet fra næringsstoffer og organisk stof. De nævner også tungmetaller fra fosforgødning og ammoniak, som bidrager til forsuring. Analysen retter sig mod tre typer handlemuligheder: at vælge en anden kvalitet af den samme fødevare, ændre kostsammensætningen og ændre fødevarens forarbejdning eller tilberedning.
Forbrugernes muligheder afhænger blandt andet af, hvilke oplysninger der er synlige ved købet. Notatet peger på dyrkningsform, emballage, oprindelsesland og årstid som forhold, der kan hjælpe med at skelne mellem produkter. Samtidig understreger det, at en enkelt mærkning ikke nødvendigvis fortæller hele historien. For eksempel kan energiforbruget ved dyrkning afhænge af både input, markarbejde og udbytte. Derfor kan en lavere belastning pr. hektar ikke uden videre oversættes til en lavere belastning pr. kilogram fødevare.
Notatet fremhæver, at det sjældent er meningsfuldt at sammenligne to forskellige fødevarer direkte efter vægt alene. En sammenligning bør tage højde for, om fødevarerne reelt kan erstatte hinanden i funktion og omtrentligt næringsindhold. Forfatterne peger også på, at pesticiders miljøeffekter afhænger af blandt andet pesticidtype, tidspunkt, vejr og jordbund. En simpel sammenligning af den samlede pesticidmængde kan derfor give et misvisende billede.
Forarbejdningsgraden og tilberedningsformen kan ændre energiforbruget. Notatet beskriver især varmeintensive processer som tørring, stegning og bagning. Det bruger blandt andet forskellen mellem kogte kartofler og pommes frites som et historisk eksempel på, at forskellige tilberedningsmåder kan have forskelligt energibehov. Resultaterne afhænger dog af produkt, portionsstørrelse, proces og de antagelser, der indgår i beregningen.
Notatet blev udarbejdet i 1995 som del af projektet “Miljøbelastningen ved familiens aktiviteter”. Dets data, produktionsforhold og eksempler afspejler den periode og bør læses som historisk dokumentation, ikke som aktuelle kostråd eller nutidige miljøsammenligninger. Notatets fortsatte relevans ligger især i dets måde at stille spørgsmål til funktion, datagrundlag og antagelser, når forbrugsvalg vurderes fra et miljøperspektiv.
