Er biomasse CO2-neutralt? Det spørgsmål kan man måske godt svare ja til, hvis man blot sørger for at tidshorisonten for beregningen er tilstrækkelig lang, og hvis man udelader nok fra sine beregninger. Men hvis der i stedet spørges om biomasse er klima-neutralt, så kan der kun svares nej. Hvis biomassen skal dyrkes i biomasseplantager, så vil der være plads til mindre natur. Der kan ofte være langt mellem den faktiske plantage og den natur, som må vige pladsen for udvidelse af det dyrkede landbrugs- eller plantageareal. Denne mekanisme kaldes for indirekte ændringer i arealanvendelsen. På verdensplan, så bidrager CO2 fra afskovning ifølge IPCC med omkring 11% af de globale drivhusgasudledninger.
Hvis biomasse kan høstes uden, at det påvirker det dyrkede areal, så kan det produceres uden, at det medfører indirekte ændringer i arealændringen. Eksempelvis kan rester, som trætoppe og store grene, fra tømmerproduktion i skovbruget fjernes uden, at det kræver mere areal. Klimaeffekten ved at fjerne skovrester er, at det lagrede kulstof i materialet udledes som CO2, når det brændes, og at en langsom nedbrydning og dermed CO2 emission undgås. Dette betyder netto, at afbrænding af biomasse baseret på skovrester fremrykker CO2 emissioner. Timingen af CO2 har betydning for miljøpåvirkningen.
En vurdering af biomasse må følge både optaget og udledningen af CO2 over tid. Selv hvis optag og udledning samlet set udligner hinanden over en længere periode, kan afbrænding give en midlertidig stigning i atmosfærens CO2-indhold. Derfor er biomasse ikke automatisk klima-neutral.
Præsentationen peger også på, at mere biomasseproduktion kan fortrænge andre afgrøder. De kan blive dyrket andre steder, eksempelvis ved at udvide landbrugsarealet ind i naturområder, eller ved at intensivere produktionen. Sådanne direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen kan medføre drivhusgasudledninger, som ikke ses, hvis man kun undersøger selve biomasseplantagen.
