Projektets formål er at tilvejebringe et grundlag for en prioritering af en fremtidig produktorienteret miljøindsats overfor landbrugets primærproduktion, set i et livscyklusperspektiv.
Projektets målgruppe er beslutningstagere i ministerier og erhvervsorganisationer, der skal tilrettelægge en fremtidig produktorienteret miljøindsats overfor landbrugets primærproduktion. Projektet har også omfattet en bredere formidling af projektets resultater til landbruget, herunder organisationsfolk og konsulenter, i form af artikler til Landsbladet og Studielandbrugenes Årsskrift og i form af præsentationer på et møde på Axelborg og i forbindelse med Studielandbrugenes Årsmøde.
Rapporten undersøger, hvordan en fremtidig, produktorienteret miljøindsats i dansk landbrug kan prioriteres i et livscyklusperspektiv. Analysen kombinerer en teoretisk vurdering af mulige virkemidler, interviews med centrale aktører og beregninger af mulige miljøforbedringer for udvalgte bedriftstyper. Beregningerne ser blandt andet på kvælstofoverskud pr. produceret enhed mælk eller svinekød og justerer for indkøbt foder og solgte biprodukter.
Rapporten peger på, at miljøpåvirkning pr. produceret enhed kan give et andet beslutningsgrundlag end opgørelser pr. hektar eller bedrift. For kvælstof viser de analyserede bedrifter stor variation i overskud pr. produkt. Det peger på muligheder for både at reducere miljøpåvirkningen og forbedre effektiviteten, selv om resultaterne afhænger af produktion og foderforbrug. Rapporten vurderer desuden, at økonomiske virkemidler, for eksempel tilskud differentieret efter miljøpåvirkning, kan have større potentiale end en generel indsats for at øge efterspørgslen gennem miljømærkning.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i dansk landbrugs daværende produktsammensætning og markedsforhold. Den vurderer ikke virkemidler, der ændrer landbrugets samlede produktsammensætning, og den analyserer ikke den eksisterende regulering i detaljer. Aktøranalysen bygger på interviews med udvalgte centrale aktører og er ikke repræsentativ for deres respektive grupper. Resultaterne bør derfor læses inden for rapportens historiske og metodiske rammer.
