Emnet for denne vejledning er nogle af de første elementer i en livscyklusvurdering, efter at man har defineret undersøgelsens mål (se også Figur 2), nemlig:
Disse elementer kan ofte være afgørende for resultatet af en konkret livscyklusvurdering. Derfor er det vigtigt at disse elementer udføres med omhu.
Formålet med denne vejledning er at tilvejebringe en entydig procedure for disse elementer i en livscyklusvurdering.
De omtalte elementer tjener tre formål:
En livscyklusvurdering undersøger miljøpåvirkningerne ved en mulig pro- duktsubstitution, dvs. et valg af ét produkt frem for et andet, eller et valg af et bestemt produkt i forhold til et fravalg af dette produkt.
Den funktionelle enhed beskriver og kvantificerer de egenskaber ved produktet, der skal være til stede, for at den undersøgte substitution kan finde sted. Disse egenskaber (funktionalitet, udseende, stabilitet, holdbarhed, osv.) bestemmes igen af kravene på det marked, hvor produktet skal sælges.
Referencestrømmene omsætter den abstrakte funktionelle enhed til konkrete produktstrømme for hvert af de systemer der sammenlignes, således at produktalternativerne sammenlignes på et ækvivalent grundlag, der afspejler de faktiske konsekvenser af den mulige produktsubstitution. Referencestrømmene er udgangspunkt for at opbygge de nødvendige modeller af produktsystemerne.
...