En stor del af den offentligt støttede jordbrugsforskning gennemføres med henblik på at opnå offentlige goder, eksempelvis en mindsket miljøpåvirkning knyttet til jordbrugsproduktionen. Det indebærer typisk fremskaffelse af viden om nye produktionsmetoder og teknologier, der kan tages i anvendelse for at reducere uhensigtsmæssige miljøeffekter. Nye produktionsmetoder og teknologier påvirker ofte samtidig flere miljøaspekter, og der er behov for metoder til at vurdere den samlede effekt af forskellige tiltag på et validt og ensartet grundlag. Én måde er at vurdere hvor store eksternaliteter, der er forbundet med produktionens gennemførelse, altså den økonomiske værdi af miljøpåvirkningen, og hvor meget denne kan reduceres ved den betragtede teknologi.
Til dette formål er der opbygget en database, hvor landbrugssektorens produktion og forbrug i fysiske enheder (repræsenteret ved 16 bedriftstyper) er inkluderet i den danske nationale input-output database. Databasen er integreret i modelværktøjet SIMAPRO, som der arbejdes med ved DJF til gennemførelse af livscyklusvurderinger af landbrugsprodukter.
Til analysen bruges modellen STEPWISE der giver mulighed for at udtrykke miljøvirkningen dels ved en række miljøpåvirkningskategorier (som forsuring, eutrofiering og global opvarmning m.v.), og dels ved hjælp af relevante 'skadesmodeller', der kvantificerer miljøpåvirkningen på 3 aggregerede områder: økosystemer (effekter på biodiversitet), human sundhed (effekter på sunde leveår) og produktivitet (penge) dels i fysiske enheder og dels i penge.
I projektet er det belyst i hvor høj grad 1) en reduktion af ammoniak fordampningen fra husdyrene ved anvendelse af gylleforsuring og 2) anvendelse af efterafgrøder til reduktion af N-udvaskningen påvirker miljøpåvirkningen ved jordbrugsproduktionen udtrykt dels ved de relevante miljøpåvirkningskategorier og dels ved deres monetære værdi – eksternaliteterne.
Betydningen af at implementere disse teknologier blev modelleret for hver af de 16 bedriftstyper og indlejret i den omtalte input-output database, og på grundlag heraf blev den aggregerede effekt for dansk landbrugsproduktion vurderet ved hjælp af modellen STEPWISE.
Den største økonomiske betydning af en reduceret ammoniakfordampning er knyttet til miljøpåvirkningskategorien 'Respiratoriske uorganiske stoffer', der har stor betydning for den humane sundhed og til miljøpåvirkningskategorien 'eutrofiering, land', der påvirker biodiversiteten. Den økonomiske værdi heraf er estimeret til henholdsvis godt 900 mio. DKK per år og knap 500 mio. DKK pr år.
Den største økonomiske betydning af at implementere efterafgrøder som middel til at reducere N-udvaskningen er knyttet til miljøpåvirkningskategorien ' global opvarmning', som følge af en kombineret virkning af reduceret N2O dannelse, mindre energiforbrug til fremstilling af handelsgødning samt opbygning af kulstof i jordpuljen. Den økonomiske værdi heraf er estimeret til ca. 360 mio. DKK per år.
Det foreliggende redskab er et godt grundlag til at estimere de samfundsmæssige effekter af visse miljøforbedrende tiltag i jordbruget. Det gælder især tiltag der ikke påvirker den samlede landbrugsproduktion. Der er dog behov for yderligere udvikling til bedre at repræsentere effekter knyttet til pesticid forbrug og deres effekter knyttet til human sundhed, ligesom der er et behov til stadighed at kvalificere skademodellerne.
